Tips til flyttedag

Tips til flyttedag

I gennemsnit flytter den normale dansker bolig omtrent 6 gange i løbet af hele sit liv. Det kan lyde som en del gange, og under alle omstændigheder må man regne med, at man på tredje eller fjerde omgang efterhånden er blevet både erfaren og effektiv. Det er der dog ikke noget, der tyder på. Det at flytte bolig er altid en mærkelig følelse, der er både sørgmodig og spændt. Derudover vil man altid løbe ind i uforudsete udfordringer. For at begrænse disse mest muligt, kan det dog være en ide at planlægge den kommen flyttedag i ret stor detalje.

Planlæg nøjsomt og ryd op

Først og fremmest skal det selvfølgelig planlægges hvad og hvor meget, der skal flyttes fra en bolig til en anden. Hvis du ved sådan cirka, hvor meget du har plads til i den nye bolig, ved du også hvor meget du kan og bør medbringe. Afhængigt af flytningen kan det altså være tid til at købe nyt eller smide ud. I det hele taget er en flytning dog et godt tidspunkt til at få ryddet op i dine ejendele. Det kan være fristende bare at medbringe alt, men det bliver flytningen både dyrere og mere besværlig af. Tænk derfor gerne kritisk over hver eneste ejendel du medbringer. Har du faktisk haft brug for den det seneste år?

Pak ned i gode flyttekasser

Dernæst skal alle de ejendele, du trodsalt vælger at beholde pakkes sammen i flyttekasser. Selvom det kan virke mærkeligt og måske endda sørgeligt, bør du være på forkant med netop dette skridt. Pakkedag og flyttedag kan og bør ikke være samme dag. Ejer du ikke flyttekasser, så køb flyttekasser online, hvor de er billige og de kan findes i den helt rigtige størrelse. Gode flyttekasser, der ikke er slidte, er essentielle for en nem og effektiv flyttedag. Derudover bør du overveje, hvordan du sorterer dine ejendele. Gør det gerne intuitivt, så det senere er let at pakke ud, og så du ved, hvor de skrøbelige vaser ligger.

Få vennerne til at hjælpe- Det er billigere

Det næste skridt der skal planlægges og senere udføres er naturligvis den egentlige flytning fra gammel til ny bolig. Nogle vælger at få professionel hjælp fra et flyttefirma, hvilket bestemt også kan være nødvendigt i nogle tilfælde. Jo mere du selv kan stå for, jo billigere bliver det dog. Gør det derfor gerne til en del af planlægningen at få nogle gode venner til at hjælpe til. På den måde kan det ligefrem blive til en hyggelig dag, så længe i har tid og folk nok. Som afslutning på dagen kan du jo, på klassisk vis, belønne alle dine rare, frivillige venner med en god omgang pizza. Så er du sikker på, at de også kommer næste gang, du spørger.